6 gode råd til, hvordan du gør dine videoer SEO-venlige

Skrevet af
Jeppe Rahbek
06/01/2020

Lad dine videoer blive set

– Stryg søgemaskinerne med hårene, og få mere ud af dine videoer

SEO er for alvor blevet talk of the town, for det en enorm værdi, at din hjemmeside rangerer højt på søgemaskinerne. Dog er der kommet en tendens til at taler om SEO som én ting, der lige kan fixes, og det er simpelthen ikke korrekt. SEO handler i høj grad om at have styr på sin hjemmeside og samtidig have strategisk og søgemaskinevenligt indhold på sine platforme. I stedet for at se det som én fiskeline, hvor du står i den ene ende og dine kunder er i den anden, skal du se dine platforme og dit content som et fiskenet. På den måde breder dig ud over et større areal. Du kan ikke præcist sige, hvilken maske i nettet, fisken (din kunde) vil sætte sig fast i, for der er mange potentielle steder, men muligheden for at de sætter sig fast er langt større end med én line. Dét er god SEO, og netop derfor er det mere kompliceret end som så. Herunder vil vi give dig 6 hurtige råd om, hvordan du kan gøre dit video-content mere søgemaskine-venligt.

Fortæl relevante ting


Når du laver video-content, er det vigtigt, at du sørger for at lave noget, der er interessant for din målgruppe. Hvis du deler viden eller tips, som din målgruppe faktisk kan bruge, er der større chance for, at de deler dit indhold fra deres kanaler og til deres venner. Søgemaskinerne registrerer, at dit indhold bliver omtalt, og det er en blåstempling, der betyder, at du rangerer højere. Så det er godt givet ud at gøre sig umage med indholdet. Hvis du kunne tænke dig at læse, hvordan du laver god storytelling, kan du læse med her.


Spred fiskenettet ud over flere platforme


Jo flere steder din virksomhed og dine videoer figurerer desto bedre. Der er et utal af platforme – nogle er helt brede og nogle er branchespecifikke, men begge dele giver mening i forhold til markedsføring. Selvfølgelig skal man ikke hovedløst uploade til alle platforme, hvis det ikke giver mening, men forsøg at brede dit video-content ud over flere platforme.


YouTube og Google er rigtig gode venner


Vi vil altid råde vores kunder til at uploade deres videoer til YouTube. YouTube i sig selv er en platform med et utal af muligheder, men en anden vigtig pointe er, at Google ejer YouTube. Google prioriterer videoer, der er på YouTube, fordi det er en god forretning, men det skal du også udnytte. Upload dine videoer på YouTube og på din hjemmeside via YouTube.


Akkompagnerer videoen med forskellige tekster


Når du uploader dine videoer, har du muligheden for at skrive tekster til dine videoer, og det kan svare sig at gøre sig umage med dem. Hvis du uploader til flere forskellige platforme, synes vi, at du skal prioritere at skrive forskellige tekster og eventuelt lave forskellige hashtags. Diversiteten i teksterne gør, at dine videoer breder sig endnu mere ud, og derudover du har mulighed for målrette teksten til platformen og målgruppen.


Lav lækre thumbnails


Thumbnailen er det første billede kunderne ser, og derfor skal du tænke på thumbnailen som en appetizer. Hvis din thumbnail ser indbydende og relevant ud, er der større chance for, at dine potentielle kunder ser videoen. Et par staldtips er, at thumbnailen indeholder et ansigt, der kigger direkte ind i kameraet og hvis du har et stærkt brand, er det en fordel at sætter logoet ind. Overordnet skal du præsentere det, der er relevant for din målgruppe.


Vær vedholdende og annoncer dine videoer


Ligesom med SEO så er video heller ikke et quick fix. Alle de lækre videoer, du enten selv laver eller får produceret, er oppe imod et hav af scrollende tommelfingre, der suser henover hele molevitten. Netop derfor er det en god idé at være vedholdende. Hvis du løbende laver videoer, der bliver sendt ud fra flere forskellige platforme, er chancen for, at du rammer dine potentielle kunder langt større. Derudover anbefaler vi, at man indregner video i sit markedsføringsbudget. Annonceringspengene er med til at udfolde videoernes fulde potentiale, og det giver dig endda brugbar data til andre dele af din markedsføring.

Blogposts, som du måske finder interessant