Jeppe: Vi er et kreativt bureau

Af

21/5/2024

Født, som et videobureau

Da jeg startede virksomheden for 9 år siden, var det med udgangspunkt i video.

9 år senere, er det stadig med et fundament af video. 

Vi har øvet os. Vi er faktisk blevet rigtig gode, skal jeg selv sige det.

Da vi gik i markedet, var vi nederst i fødekæden. Vi producerede for andre. Vi ejede ikke ideer, vi bragte faktisk slet ikke ideer til bordet. Vi tog andres ideer og eksekverede dem. Vi var kameraholdere. Vi holdt kameraer og filmede andres ideer.

Det var en god start, altså, vi var jo trods alt helt nye.

For 4 år siden besluttede vi at vi ikke ville arbejde sammen med ide-ejere.  Vi ville filme vores egne ideer og tage ejerskab over processen.

Det betød et farvel til en meget stor del af vores omsætning og gjorde ondt i en periode. Altså sådan ondt ondt. 

Det tvang ideerne frem. Ideer, vi gennem vores erfaring som kameraholdere, havde fået erfaring og viden til at udtænke.

Dette betød ikke et farvel til samarbejdet med andre bureauer, men en forventning om at vi går ligestillet ind i relationen og eksekveringen. Jeg anerkender herved vores egen indsigt i rammerne for vores kompetencer og vi søger kontinuerligt at spille produktet skarpt overfor vores kunder - også når det kræver kompetencer vi ikke besidder internt. Andet ville være naivt.

Som produktionsselskab i et normalt perspektiv, er man nederst i fødekæden. Et bureau kommer til virksomheden med en kunde og en ide. Din opgave som produktionsselskab er at sikre at omkostningerne er så lave så muligt og at produktet dufter af millioner. Det var ikke et holdbart setup for os.

Ideerne vi fik bragt var af tvivlende kvalitet og ofte blev vi skudt i skoen at vi ikke havde eksekveret dem godt nok. Det skal sgu heller ikke være en hemmelighed at vi sommetider fejlede, men samtidig vil jeg argumentere for at når konceptet halter og ressourcerne skal minimeres, så ender det som oftest ikke ud i et positivt produkt.

På et personligt plan vil jeg skabe en arbejdsplads, som jeg kan stå inde for. En arbejdsplads der sætterne barren for hvordan man skal arbejde. Der skal være frihed, ansvar og en lyst til at performe. Det skal ikke være påduttet eller presset ned over den enkelte ansatte. Første skridt til dette, var at sikre, at vi ikke var nederst i fødekæden.

Fokus på relationen

Derfor tog vi beslutningen om at vi ville have relationen til vores samarbejdspartnere. Forstå dem, flytte dem og eksekvere sammen med dem.

Skiftet i forretnings mentalitet var super givende for os som virksomhed. Vi kunne håndtere vores timer og ressourcer, mine kollegaer brændte ikke sammen og vi tog ejerskab. Folk der tager ejerskab er giftige. 

Samtidig havde eksponeringen for alle de tvivlsomme koncepter gjort vores bull-shit-koncept-radar skarp. Konklusionen stod klart sådan rimelig tjept, vi var sgu gode til at udtænke koncepter og ideer.

Vores umiddelbare ønske var langsigtede samarbejdspartnere, som havde et klart digitalt afsæt og forstod forudsætningerne for succes med video.

Det er det sådan set stadig.

Gennem vores engagement med virksomheder, stod det dog også klart hvor vi var rigtig gode. Det var vi hos produktionsvirksomheder.

Virksomheder som fremstiller og producerer egne produkter og sælger disse til andre virksomheder.

Vi forstår deres udgangspunkt og ikke mindst, deres målgruppes købsrejse. Vores indhold caterer for målgrupperne og vores erfaring spiller ind i deres overordnede strategi.

Samtidig vil jeg argumentere for at det at nicheficere, giver os muligheden for at snobbe endnu mere op af. Når man forstår en niche, så akkumulerer viden og erfaring i en hastighed, jeg har svært ved at begribe. Vi forstår vores samarbejdspartners udfordringer og er ligeledes i stand til at finde en løsning. Sammen med dem.

Jeg har overordnet set et stort fokus på “sammen”. Vi er samskabere. Vi kokkererer og arbejder sammen med virksomheder, som tror på os og vores værdisæt.

Efterspørgsel og ny partner

Flere af vores samarbejdspartnere kom til os, med et ønske om at producere mere end blot video. De vil have strategi omkring deres kommunikation. Tænkning, planlægning og eksekvering bliver fremadrettet fundamentet i Absent Wall.

Vi vil samskabe brands, som er svære at ignorere. Det skal udforme sig i seværdig kommunikation, der kan mærkes på bundlinjen. Vi vil sætte en retning, bryde væggen mellem vores kunder og deres målgrupper. Vi har nichet ind i vores målgruppe og gjort lagkagen af ydelser lidt højere.

Lagkagen er formet af erfaring og kompetencer. Værdien er formet af samarbejdet med vores kunder.  Det langsigtede og knapt som kameraholdende samarbejde. 

Kombineret med virksomhedens ageren, havde jeg, Jeppe, et ønske.

Jeg har længe drømt om at finde en partner, som kunne hjælpe mig med at tage Absent Wall til nye højder. Ham jeg har fundet, det kan jeg med ro i sindet sige.

Tesen er super simpel, sammen kan vi skabe en forretning som flytter vores kunder. De indsigter Lasse bringer til bordet, er nogle vi skulle bruge år på at tilegne os. 
Samtidig skaber det en ledelse af forretningen som er velrundet, på kompetenceniveau.

Det sikrer ligeledes, fra et meget subjektivt perspektiv, at jeg kan lave mere af det jeg er god til. 
Og som alle ved, når man laver noget man er god til, så bliver det godt.

Læs videre