NBE NordDanmark

Hvad har larvelort, blafferi og IKEA med bæredygtighed at gøre?

nben.dk
04/07/2021
Video challenge

Hvordan fremmer man cirkulære partnerskaber?

Outcome

5 minidoks som definerer partnerskaber

Impact

En konkret værdiskabende fortælling

Team

Koncept - Søren Mølgaard

Producer - Søren Mølgaard

Videograf - Magnus Dahl Jensen

Services

Konceptudvikling

Storyboards

Interviewguides

Videoproduktion

Cirkularitet og bæredygtig

Hvad har larvelort, blafferi og IKEA med bæredygtighed at gøre? Det var et af de mange spørgsmål, vi mødte, da vi i sommeren 2021 stod for at dokumentere, hvilke initiativer der var opstået på baggrund af projektet “Cirkulær Innovation i Partnerskaber” (CIP). Ansvarlig for CIP-projektet var Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBEN), og det drejede sig om at engagere forskellige aktører i erhvervslivet og fra Aalborg Universitet i en række fælles indsatser med fokus på at fremme cirkulære partnerskaber.

Udfordringen lå i at få fat i de mange perspektiver og videreformidle dem på en fængende og effektiv måde. Vi satte os derfor ind i sagerne med grundig desk research og lavede en generisk interviewguide, som kunne justeres i forhold til hver enkelt interviewdeltager. På den måde fik vi sikret en kontinuerlig struktur i præsentationen af de mange forskellige perspektiver – hvilket var nødvendigt, idet vi skulle sammenklippe videoerne af over 20 interviews.

Derefter var vi klar til at køre Nordjylland rundt for at interviewe de involverede aktører fra fem udvalgte projekter og optage relevant billedmateriale, der kunne understøtte det sagte. Dette resulterede i fem mini-docs, som hver især fortæller historien om et unikt partnerskab, der har skabt nye forudsætninger for cirkularitet og bæredygtig erhvervsudvikling. Da det talte til vores iboende nysgerrighed for at møde nye virksomheder, få et indblik i erhvervsudvikling og fortælle vigtige historier, var dette projekt en sand fornøjelse at gennemføre! Samtidig fik vi skabt en række konkrete videofortællinger, som NBEN kan bruge til at dokumentere, hvilken effekt deres indsats har haft.

Så hvad har larvelort egentlig med bæredygtighed at gøre?

Related cases